Sortspætte (Drycopus martius)Klasse: Fugle (Aves)
Kendetegn: Længde 40 – 46cm, Vingefang 67 – 73cm, vægt 300-350g, max levealder knap 14år (ringmærket fugl) og herved Eurasiens (Asien/Europa) største spætte i kragefugl størrelse. Sort og har hvidlige øjne. Hannen har rød isse, hvor hunnen kun har rød nakkeplet. Langhalset, meget kantet nakke. Man bemærker i øvrigt dens lange flotte halefjer. Juvenile: ligner til forveksling adult, men er mere mat brunsort. Rødlige partier er i starten dækket af sorte fjerspidser. Når de er flyvefærdige har de blågrå øjne. Flugt: flagrende, med dybe langsomme vingeslag – ofte med lidt hævet hoved.
Orden: Spættefugle, (Piciformes)
Familie: Spætter, (Picidae)
Art: (Martius)![]()
Stemme: Imponerende højt, som fuglen er stor og sort! Her nævnes: Hele årets høres dens advarsels/ flugtkald; Krryck krryck krryck og lige før landing Kliiiiiæh. Sang: metallisk ”koih kvi kvi kvi kvi…” Om forårets høres dens høje trommen ”maskin geværsalve af 2- 3 sekunder med hele 20 – 25 slag! En lyd som kan hørers i op til 2 – 3 kilometers afstand.
Føde: Har en forkærlighed for Herkulesmyre og dens næb og klæbrige tunge på 5 – 6cm står ikke i vejen for at kaste sig over en myretue hvor både æg, pupper og myre er en lækkerbisken. Man anslår at omkring 1000 myre eller 900 billelaver udgør et enkelt måltid.
Forveksling: På stemmen fx Grønspætte, men ser man en Sortspætte er man ikke i tvivl. Yngler ofte i ældre bøgetræer, men også i nåletræ. Reden udhugges af begge fugle og placeres ofte i en højde på over 10 meter. Indgangshullet har en diameter på omkring 11x14cm og selve hulrummet hakkes ud i en dybde på ca en halv meter og er omkring 20 – 25 cm i diameter, så det kræver et træ af en hvis størrelse.
I øvrigt hakker sortspætten sig i reglen et nyt redehul hvert år, hvilket efterlader bomuligheder til mange andre af skovens fugle fx Huldue. Men som antydet kan et spættepar godt bruge det samme hul i flere år i træk. Mere
normalt er det dog at sortspætterne bruger gamle reder, som overnatningsplads, og som ly for dårligt vejr..
De 4-6 hvide æg lægges i april – maj 1.kuld som udruges på skift af begge fugle på 12 – 14 dage. Ungerne fodres af begge forældrefugle og i en alder af 17 – 20 dage viser de sig ofte i redehullet. Ungetiden er på 24 – 28 dage. Forældrefuglen kommer med friskfanget mad som de i reglen har slugt og gylper op til de sultende unger.
Levested: Træffes ofte i blandingsskov med gamle bøgebevoksninger som støder op til større nåletræ arealer da det er her den primært søger sine fødeemner. hører man fuglene i skoven. Ses dog lejlighedsvis på træksteder og som strejfgæst på lokaliteter hvor den ellers ikke er konstateret. Enkelte år er arten oplevet invasionsagtig.
Hvornår ses den? Standfugl som opleves året rundt, men er relativ sky. Men særlig i begyndelsen af yngletiden omkring april, hører man fuglene i skoven. Ses dog lejlighedsvis på træksteder og som strejfgæst på lokaliteter hvor den ellers ikke er konstateret. Enkelte år er arten oplevet invasionsagtig.
Udbredelse: Yngler i det meste af Europa og østover gennem hele Centralasien. Nyere ynglefugl herhjemme, første yngler fund i 1961 i Nordsjælland. Fåtallig herhjemme med 200 – 300 par, med kerneområder i Midtjylland, Nordsjælland og på Bornholm hvor vi har de største skovearealer.
Under fuglenes Danmark, blev der i Jylland registeret 52 sikre og 44 sandsynlige ynglefund. Den jyske bestand vurderes således i 1993 – 1996 til 100 – 150 par. Det vurderes at den midtjyske bestand er en udløber fra bestanden i Sønderjylland – nordtyskland.
Man kan ikke afvise at spætten bl.a. udbreder sig efter hvor dens livret Herkulesmyre Camponotus herculeanus befinder sig.
Litteratur: Europas fugles reder, æg og unger v/C.Harrison, Gad 1977. Mullarney m.fl. ”Fugle i felten” 2000, samt Meltofte m.fl. ”Fuglene i Danmark” 2002 Beman m.fl ”Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998, DOF Fuglenes Danmark v. Michael Borch Grell Gads 1998, DOF Fuglenes Danmark v. Michael Borch Grell Gads 1998, Dansk Trækfugleatlas v. Rahbeck m.fl, Rhodos 2006.
Se evt. obs fra projekt Sortspætte

normalt er det dog at sortspætterne bruger gamle reder, som overnatningsplads, og som ly for dårligt vejr..





